#8 Tid til spørgsmål!

Først vil jeg starte med at undskylde stilheden, på bloggen, de seneste dage. Dels sker der en del i mit liv for tiden, som ikke har med baby-projektet, at gøre og dels synes jeg, at der kun skal skrives, hvis der er noget at skrive om.

Det er ingen hemmelighed, at mange af mine indlæg, er blevet skrevet, noget tid efter, at hændelserne i dem, har fundet sted. Nu er jeg dog nået frem til nutid, hvilket vil ændre bloggen en smule. Mange har spurgt til mine, tanker og følelser om det, at skulle have barn, med en der ikke er min partner. Hvordan vil vi dele opgaven som forældre op? Skal vi bo sammen? Skal jeg være weekendfar? Hvad med vores potentielle kærester, skal de også være forældre til barnet? Osv.

Jeg kan umuligt få det hele med i dette indlæg, da det er super komplekst at få et barn på denne måde. Der er mange ting, man skal overveje på en anden måde, end et hetero-par, der bor sammen og ønsker børn, skal. På en måde kan man godt sige, at vores barn bliver født som ‘skilsmissebarn’ og så alligevel ikke. Jeg er selv skilsmissebarn og det betyder, at jeg har oplevet min mor og far gå fra hinanden. Jeg har, i en tidlig alder, været vidne til, at min far og mor ikke længere kunne være sammen og derfor måtte skilles. I mit tilfælde, var der ikke meget kommunikation, mellem min far og mor. Jeg måtte holde to gange fødselsdag, skiftevis jul hos mor og far, to konfirmationer osv. Det kommer ikke til til at ske for vores barn. Vores barn vil, have to hjem, ihvertfald i starten, men vil ikke opleve en strid imellem to forældre, der engang var forelskede. Vi vil samarbejde og aldrig modarbejde. Der er stor forskel.

Hvordan vi vil dele det op er svært at forklare. Det er jo ikke sådan, vores barn bor den ene uge hos mor og den anden hos far. Vi er bedste venner og har været det i mange år, før der var tale om baby. Det stopper jo ikke, fordi vi skal have barn og vi vil fortsat ses, fordi vi har lyst til hinandens selskab og ikke kun fordi, at vi nu har et barn sammen. Det er naturligt at deltage i hinandens fødselsdage og vi har også rejst sammen. Alt det fortsætter jo naturligvis, når vi får et barn. På den måde kan man ikke dele, samvær med barnet så firkantet op. Det vil bero på, en langt mere kærlig og praktisk fordeling.

Vi er klar over at børn har brug for rammer. Rammer giver tryghed og derfor har vi faktisk talt om, på sigt, at købe en gård eller et andet hus, der kan være praktisk at dele op. Vi kan sagtens bo sammen, men ønsker også privatliv, så vi stadig kan være to familier med et fælles barn. Der vil, altid kun være én biologisk mor og én biologisk far, men der skal også være plads til kærester, for både mor og far. Regnbuemor, lever i et fast forhold og det er kun naturligt, at regnbuemors kæreste, er og bliver en del af barnets opvækst, opdragelse og familieliv. På den måde vil hun jo have, en forælder-lignende rolle. For mig er det vigtigt, at vores kærester ikke får trukket noget ned over hovedet, men selv vælger hvor stor en del de vil påtage sig, af det barns liv. Det tror jeg gavner familieliv, parforhold og individet bedst og det kommer til sidst barnet til gavn og glæde.

Man kan naturligvis aldrig gardere sit barn mod svigt, men jeg vil gøre alt hvad der står i min magt, for at mit barn ikke skal føle sig svigtet af en forælder-rolle. Jeg gjorde det klart, for min kæreste, at jeg ville lade det være op til ham, om han ville have en fader-rolle til barnet, men at jeg forventede, at hvis han ønskede at være far, også holdt fast i beslutningen og levede op til ansvaret, uanset om vores forhold ville holde for livet eller ej. Man kan ikke bare fare ind og ud, af et barns liv, efter behag. De dårlige ting vi oplever i barndommen, er dem der gør at vi udvikler mønstre og issues, som følger os mange år frem. Ting der kan være svære at bryde ud af. Alle mennesker har problemer og det tror jeg for så vidt også er vigtigt, for vores udvikling, men man kan begrænse det til mindre problemer, ved at give sine børn en lækker, tryg opvækst.

Vi havde, som beskrevet i tidligere indlæg, en meget moden og fornuftig snak om det hele. Det er også en af grundene til, at vi idag er gået over til, at være meget nære venner, fremfor kærester.

Jeg har altid sagt, at jeg under ingen omstændigheder, ønsker at være weekendfar. Jeg vil være far hele livet og døgnets 24 timer. Dette skal dog ikke opfattes som, at jeg vil være en pylrefar, men en far, der ved hvad der foregår i barnets liv. Jeg vil, være en del af hverdagen og jeg vil interessere mig for, hvem mit barn er og hvem han/hun udvikler sig til at være.

Det blev til et noget anderledes indlæg, med mere seriøsitet end humor. Det skal der også være plads til, en gang imellem. Så længe humoren ikke drukner helt i seriøsitet. 😊

Hvis I har spørgsmål, jeg ikke har besvaret her, eller ting I vil have uddybet, så skriv en kommentar til min blog. Jeg skal nok besvare alle.

Afslutningsvis, kan jeg fortælle, at vi tager en graviditetstest på lørdag. Det er uhyre spændende.