Der er gået nogle uger og det er ved at være tid, til den næste ægløsning. Regnbuemor tisser på en ægløsningspind, men den er negativ. Det er ikke endnu. Vi må vente lidt.

Vi synkroniserer vores kalendre. Jeg arbejder typisk morgen til tidlig aften, klassisk 8-16 job, mens hun primært har aften- og nattevagter. Det er lidt avanceret at skulle finde tider der passer os begge. Især fordi hun skal ligge stille, når hun har fået en omgang “babyjuice”. Det lykkes os dog til sidst, at finde tidspunkter, der passer os begge og det ville være super perfekt, hvis ægløsningen ramte fredag.

Det bliver fredag, men der er stadig ikke nogen positiv pind. Det der virker endnu mere absurd, er at den første test, Regnbuemor tissede på, viste en tydelig og en svag streg, mens de efterfølgende kun har vist en streg. Den var ny. Er det så fordi der ikke er æg i denne runde eller har vi misset ægløsningen, hvilket næsten ville være umuligt, eftersom der bliver tisset på temmelig mange pinde?! Vi prøver at holde hovedet koldt, men da den stadig er tydeligt negativ om søndagen, lader det til at der ikke er noget at gøre. Der er tilsyneladende ingen æg i reden denne gang. Vi bliver lidt frustrerede, men kan også godt se, at det ikke nytter noget. Hvis kroppen ikke leverer æg, kan vi ikke stille noget op, med frustrationerne. Det er på tide at slippe skuffelsen og indstille sig på en “frimåned”.

Jeg spiller en del teater og har denne søndag eftermiddag, en audition jeg skal til. Jeg beslutter mig for, at smide hele babyprojektet ud af hovedet, for en stund og fokusere, udelukkende på min audition. Det er selvfølgelig røv ærgerligt, men på en måde også meget befriende.

Min søde veninde og regnbuemor derimod, er tydeligt frustreret. Jeg modtager sms’er og et opkald fra hende, hvor hun fortæller at hun er sur på sin krop, da hun føler sig forrådt. Jeg prøver at berolige hende, da hun fortæller mig, at hun også får lidt skyldfølelse over at det også vil påvirke mig. Sådan vil det altid være i denne “leg”. Vi er to om et samarbejde og hvis den ene parts krop eller sind svigter, ja så er vi to der bliver berørte. Det skal man være indstillet på. Jeg ser det ikke som hendes skyld, overhovedet. Jeg er ikke helt inde i, hvordan en kvinde laver sine æg, men jeg tvivler på, at hun har ret meget, at skulle have sagt selv. Jeg tænker det er meget ude af hendes hænder og derfor, kunne jeg aldrig drømme om at bebrejde Regnbuemor noget. Omvendt forstår jeg godt hendes tanker, da jeg selv ville have den samme skyldfølelse, hvis jeg ikke kunne levere. Jeg havde den faktisk, da jeg blev syg og vi derfor måtte droppe en af de planlagte inseminationer.

Det nytter dog ikke noget, at arbejde i skyldfølelse. Det er i forvejen et projekt, der kan give frustrationer og pres og det handler, i bund og grund om at nå frem til en tilstand, hvor man er så afslappet som muligt, omkring det hele. Tålmodighed og tilvænning er en hovedingrediens, i det her projekt.

Nå tilbage til min audition. Jeg får en besked fra Regnbuemor, med et billede af en tissepind. Den er positiv. Mod alle odds, har hendes krop pludselig ombestemt sig, hun har produceret æg. Det betyder at frimåned er afblæst og nu er det min tur til at skyde med skarpt.

Det er helt vildt så glad jeg bliver. Det er lidt som om, at jeg har fået en ekstra chance smidt i hatten. Nu kan jeg alligevel blive far i denne runde. Der er kun en dum ting i det her. Vores kalendre er nået udenfor synkroniseringen og vores skemaer har nu ikke mange fælles tider, hvor vi har fri. Vi beslutter at hun må hente mig, i bil, når hun får fri fra arbejde. Hun har fri 23.30 og jeg skal møde på job kl 8 næste morgen. Det hele bliver lidt alternativt og jeg skal nu sove hos hende, så jeg kan få mest muligt søvn.

Her sker der så nogle sjove og nye ting. For det første beslutter vi, at vi lige så godt kan gøre det inden vi går i seng og igen inden jeg smutter på job. Så har vi fået to ud af tre, på blot en nat. Den tredje omgang skal jeg så komme hjem og levere tirsdag morgen kl 7.15 og så direkte på job. Det bliver hektisk, men det går jo til et godt formål.

Den nye og lidt spøjse ting er, at hvor jeg normalt flygter ud af døren, efter endt onani, på hendes toilet, skal jeg nu ind og ligge ved siden af, i dobbeltsengen. Det er sgu en sær følelse. Jeg skal sove ved siden af min veninde, som ligger med min sæd inden i sig. Jeg troede ikke det her kunne blive mere sært, men som i alle gode spil, er der lige et lækkert twist.

Det er søndag aften, jeg kæmper for at holde mig vågen. Jeg har pakket en lille taske, til overnatningen og da det er tid til at hun skal hente mig, kæmper jeg mig ned på gaden. Vi kører hjem, til hende og vi aftaler lige det praktiske, under de nye omstændigheder. Jeg tænker at jeg ikke skal være der når hun sprøjter op, så der kan jeg jo passende børste tænder.

Jeg går ud på toilettet og rigger til, med kop, sprøjte og telefon. Jeg synes sgu ikke jeg kan tænke på noget der minder om sex nu. Jeg tænker ærligt bare på, at komme i seng. Jeg er så træt, men der er ikke noget at gøre. Der skal laves en baby og regnbuemors krop har valgt at det skal være nu. Jeg smider koppen op i armhulen og gør hvad der skal gøres. Det går op for mig at jeg lige nu står og rutineonanerer. Jeg tænker ikke engang, at det er vildt, at jeg skal aflevere det til Regnbuemor om lidt. Jeg glemmer ikke koppen i armhulen selvom jeg er træt. Jeg aner ikke hvad jeg laver, men min krop gør bare, som den plejer. Det virker som om jeg aldrig har lavet andet, i mit liv, end at onanere, på min venindes toilet, fiske koppen ned fra armhulen, ramme den og fange det op med sprøjten. Wow, er jeg nået dertil. Virkelig. Jeg er nået dertil hvor det føles helt normalt. Det er kun tredje gang jeg gør det her og allerede er det helt fint for mig.

Jeg skal nu ind og aflevere sprøjten. Godt så. Den del er stadig meget kejtet for mig. Jeg synes ikke det virker som om, jeg helt har fundet en rutine i dét endnu. Jeg ved jeg siger ord til hende hver gang, men jeg kan absolut ikke huske hvilke. Jeg aner ikke om det er det samme jeg siger eller om de ting jeg siger giver mening. Jeg tror det er camouflage ord. Altså ord der skal dække over min usikkerhed, nervøsitet og flovhed.

Jeg går ud og børster tænder. Imens jeg står på badeværelset, får jeg en SMS fra regnbuemor. der står bare: “så”. Mit stikord. Nu er hun færdig og jeg kan gå i seng.

Jeg hopper ind i sengen og det er kun de første ca. 10 sekunder der er lidt skæve for mig. Så opdager jeg, der ikke er noget anderledes ved hende. Vi siger godnat og jeg falder i søvn.

Inden jeg starter rigtigt, på dagens indlæg, må jeg lige indskyde en lille bemærkning. Jeg forstår, at mange der følger mine indlæg, tror at de forgår nu og her. Jeg er ked af, hvis jeg skuffer nogle, når jeg nu fortæller, at det gør de ikke. Jeg skriver i nutid, for at gøre det mere levende, men hændelserne jeg beskriver skete for noget tid siden. Målet er selvfølgelig at nå frem til, at beskrive mine tanker og følelser som de er nu, men jeg har valgt at starte ved begyndelsen, for at du, som læser, kan få et mere præcist billede af processen. Håber ikke jeg har skuffet nogle eller at nogle føler sig snydt, det var ikke min intention.

Nu til dagens indlæg.

Det er tid til graviditetstesten. Jeg skal være hos regnbuemor kl. 18, hvor vi sammen skal tage testen. Det vil sige, hun tisser i en kop og dypper pinden. Jeg står i en sikkerhedsafstand og kigger med. Altså når hun har tisset naturligvis.

Jeg har forinden, en meget lang arbejdsdag foran mig. Den er ikke fysisk længere end den plejer, men den virker så lang, lige nu. Ligesom december måned er for børn. Jeg ser virkelig frem til, at finde ud af om det er nu, jeg skal være far.

Jeg arbejder i en børnehave og dagen sammen med alle de skønne unger, er fantastisk. Hver en samtale med et barn minder mig om, at jeg måske snart skal have en lille baby. Selvom min dag er meget livsbekræftende, kigger jeg stadig utålmodigt på uret. Jeg vil sgu vide om jeg skal ud og kigge på babytøj og barnevogn. Jeg har allerede haft flere episoder, hvor jeg har kigget lidt på babytøj, når jeg har været i H&M, for at finde tøj til mig selv. Eller i sommerferien, da jeg var på Gran Canaria og der hang Elsa (fra Frost filmen) kjoler og t-shirts, i samtlige souvenir shops. Ja jeg bliver helt sikkert en af de, forfærdelige forældre, der tvinger mit barn i en Elsa kjole, selvom han ikke vil. Nej spøg til side.

Jeg har dagen forinden fået fortalt min store hemmelighed, om dette projekt, til stort set samtlige kollegaer, samt min leder. Jeg havde ellers planer om, at kun nærmeste venner og familie skulle vide det. Det er så ødelagt nu og i særdeleshed efter at bloggen er udgivet. Now everybody knows. Fred være med det, jeg skal ud med mine følelser. Positive som negative. Noget der fylder så meget i mit hovede og min krop, skal jeg ikke gå og holde tilbage.

Nu får jeg fri. Jeg griber min taske og styrter ud af døren, i retning mod regnbuemor. Pludselig hører jeg mit navn, blive råbt op, bag mig. Jeg vender mig om og ser min leder vinke og råbe, held og lykke. Jeg bliver virkelig glad og rørt. Jeg var så bange for hvad hun skulle tænke, men nu føler jeg bare, intet andet end opbakning. Hvor er det vigtigt og frem for alt befriende dejligt.

Jeg når hjem til regnbuemor og jeg sitre af spænding. Jeg foreslår at vi selvfølgelig tager testen med det samme og får så min store, store skuffelse smidt lige i fjæset. “Jeg kan ikke tisse lige nu! Lad os vente lidt?”. Jeg sidder nu med underkæben, helt nede i skridtet, af forbavselse. Hvad sagde damen til mig? Sagde hun at vi skulle vente? Jeg begynder at tro, at regnbuemor tænder lidt på magten. Jeg synes ikke det er sjovt. Jeg har ventet hele dagen, på dette øjeblik og nu kan hun ikke tisse. Stop det, blev der sagt.

Jeg begynder at presse lidt på. Jeg laver tisselyde og beder hende drikke en masse vand. Til sidst giver hun efter og går ud for at tisse. Jeg venter i stuen og drejer flere gange rundt om mig selv. Jeg kan ikke være i min egen krop. Jeg kan mærke, at det er lidt for spændende nu.

Hun kalder på mig og nu er det tid til at aflæse. Der kan godt gå nogle minutter før testen kan aflæses korrekt. Imens vi begge står, bøjet indover vasken og stirrer direkte ned på en pind med tis på, når jeg at tænke en masse tanker. Jeg bliver meget bevidst om, at jeg på ingen måde ønsker at testen er negativ. Jeg er så klar til det her og alt min tvivl fra tidligere, eksisterer ikke længere. Jeg vil have det barn og jeg ved jeg bliver en perfekt far, eller tæt på.

Der skal være to streger før den er positiv. Den ene streg er en teststreg og den er nu meget tydelig. Den anden streg udebliver lidt, synes jeg. Men hov, pludselig kan jeg se den anden streg begynde at tage form. Jeg flyver op i det øverste stressniveau og jubler til regnbuemor, se den kommer nu. Hun kigger på mig og gør mig opmærksom på at der stadig kun er en streg. Jeg kigger igen og erfarer at jeg lige har været offer for ønsketænkning. Pis mand. Jeg så den altså… Den var der. Når jeg nu kigger igen, kan jeg godt se, meget tydeligt at der kun er den ene streg.

Regnbuemor smider testen i skraldespanden og går igang med at lave mad. Jeg ved hun også er skuffet, men jeg er tydeligvis den, der håndterer situationen, på den mest usunde måde, af os. Især går dette op for mig, da jeg beder hende fiske den op af skraldespanden igen, så vi lige kan tjekke, at vi ikke smed den ud for hurtigt. Måske er der kommet en streg mere. Det er der ikke. Den er negativ.

Jeg er fælt skuffet. Jeg forstår det ikke. Jeg var sikker på, at vi var gravide. Jeg havde jo sørget for de bedste dråber. Jeg havde gjort alt rigtigt og haft koppen i armhulen, ikke fra starten, men så ihvertfald nok til, at den kunne få næsten kropstemperatur. Det eneste positive jeg føler nu, er at jeg nu ikke længere er i tvivl om jeg er klar. Nu skal vi vente en hel måned mere før vi kan prøve igen. For filan hvor er det svært at acceptere. Jeg begynder nu, at lede efter alle mulige grunde til, at den viser negativ, men måske i virkeligheden er positiv. Testen er nok ikke ret præcis, det er jo ikke den dyreste. Min søster fortalte også, at hun havde testet for tidligt med sin, den yngste, og derfor ikke troede hun var gravid. Måske er det derfor? Måske kan vi bare ikke regne med resultatet endnu? Det kan jo også være det er fordi, at vi ikke har brugt morgenurin. Der står det er bedst med morgenurin.

Vi er begge tydeligt skuffede. Jeg er allerede hævntørstig overfor skæbnen. Jeg har lige nu glemt min akavethed over hele onani, kop og sprøjte seancen og er klar til at levere igen. En måned… Det er sgu lang tid at vente nu.

Jeg beslutter mig for, at den kommende måned, skal bruges fornuftigt. Jeg vil indrette børneværelset og… Ej det er gas. Fik jeg jer? Haha

Den kommende måned skal bruges til at lægge mine frustrationer og baby tanker en lille smule på hylden. Fokusere på teatret, min lejlighed (der er under ombygning) og mit arbejde, som stadig er forholdsvis nyt. Nu skal der ro på. Nu har vi prøvet en hel runde, med insemination, graviditetstest og rutsjebane-følelser. Nu ved vi hvad det er og hvad vi kan vente os. En måned går jo alligevel hurtigt. Pludselig står vi med, endnu en ægløsning og så starter vi bare forfra. Det hårde kommer først, når baby er født.

Jeg står midt i alt der her inseminationshalløj, med ægløsningstests, folinsyre, graviditetstests, sædkopper med låg, sprøjter, seksuel afholdenhed osv. Det er jo et stort cirkus. Jeg kan ikke lade være med at tænke, har dem fra ‘De unge mødre’ været alt det samme igennem, for så ser jeg dem pludselig, som langt mere egnede forældre, end hidtil. Det er ikke nemt for følelserne og der skal virkelig vilje og tålmodighed til. Mine følelser og tanker løber, så hurtigt de kan, fra den ene yderkant til den anden. Jeg tænker konstant på hvordan jeg mon vil være som far. Jeg tror jeg vil være en fantastisk far, der både kan give mit barn humor, kærlighed men også en nødvendig respekt for andre mennesker og ikke mindst dyr og naturen. Jeg føler jeg har en masse gode værdier, men er det nok? Når det kommer til at jeg står på hospitalet, med min lille guldklump i armene, er det så nok at have de rette intentioner og værdier? Kan jeg slå til som forælder? Jeg mener, jeg kan jo ikke bare stoppe barnet op igen og fortryde, hvis det ikke lige var noget for mig alligevel.

Det er tid til, at jeg igen skal hjem til regnbuemor og lave en portion babymixtur. Det er først i aften, jeg skal lige en tur på kræmmermarked i Hillerød først. Min eks og jeg skal hjælpe i en tombola, hvor indtægten går til et godt formål. Jeg tænker at det da må skabe en god karma. Frivilligt arbejde er noget af det allermest hellige, i min verden. Det gør en til et bedre menneske. Ihvertfald tænker jeg det giver nogle billige point hos ham/hende, der sidder og skal styre min skæbne, oppe i himlen.

Jeg kan fortælle, at min eks og jeg, gik fra hinanden kort inden dette babyprojekt gik igang. Ikke fordi vi ikke elsker hinanden, men fordi vi bare er forskellige steder i livet. Han skal, forhåbentlig, til at starte uddannelse og jeg vil gerne lave baby. Jeg er klar til at være far og han er ikke så sikker på, at det er noget han kan investere i, på nuværende tidspunkt. Jeg vil have, at mit barn skal have engagerede forældre fra start. Derfor besluttede vi, at bevare venskabet frem for forholdet. Jeg synes, det er en voksen beslutning, vi har taget og vi er begge enige om den. Vi har et fantastisk venskab fortsat og han vil altid være noget særligt i mit liv.

Jeg står, i tombolaen, på Hillerød Kræmmermarked og jeg elsker det. Når jeg ser alle de familier, der går rundt der, med glade børn der har fået lov, at bruge lidt penge i de mange kræmmerboder, bliver jeg helt glad. Jeg glæder mig, til jeg en dag selv skal dele den slags oplevelser, med mit kommende barn. Familietid er det bedste i verden. Jeg tænker konstant på babytøj, legetøj, indretning af børneværelse, institutionsplads og alt det, der følger med familieforøgelse. Ja det er måske en my for tidligt, men ikke desto mindre, så fylder det alligevel rigtig meget.

Timerne går og jeg bliver mere og mere sløj og feberagtig. Jeg har ondt i halsen, fryser og har det bare skidt. Jeg sms’er regnbuemor, fordi jeg ikke aner om det er smart, at inseminere, når man er sløj. Kan hun blive smittet via min sæd eller er det kun kønssygedomme, der smitter den vej. Jeg aner det ikke og synes hun skal have mulighed, for at beslutte om hun vil eller ej. Hun siger at, hun har hørt, fra andre regnbuefamilier, at de blev rådet til ikke at inseminere, når en af parterne var syge. Hvorfor ved jeg ikke, men  på en måde giver det god mening alligevel. Jeg bliver skuffet over at vi ikke når den tredje gang, i denne ægløsning, men også ret lettet, for nu slipper jeg for onani-scenariet, på hendes badeværelse.

Jeg ligger nu i min seng og tænker. Næste skridt i fasen er en graviditetstest. Jeg googler lige hvornår, man kan teste. Min søgning siger, at man tidligst kan teste den dag, man forventer sin menstruation. Øv tænker jeg bare. Hvad er meningen med det? Så kan man jo lige så godt vente på menstruationen. Det er da ikke spændende. Kan man virkelig ikke se det før. Jeg mener, hvis der kommer blod, er hun vel næppe gravid. Jeg får fat i regnbuemor og vi fastsætter et tidspunkt hvor vi skal teste. Vi har indgået en aftale om, at vi begge skal være der når hun tester. Jeg vil se det, med mine egne øjne. Her mener jeg selve testresultatet. Jeg vil selvfølgelig ikke se hende tisse på pinden. Så krævende er jeg heller ikke.

Dagen er fundet, noteret i kalenderen og nu er det bare at vente. Hold kæft, der er lang tid til. Når man tænker på, at jeg konstant tænker på det her, så er det godt nok smertefuldt, at skulle gå og vente på det svar så længe. Jeg vil så gerne være far, men jeg er også skidehamrende nervøs for hvad svaret viser. Jeg er bange for at testen er positiv for så betyder det, at alt det andet starter. Graviditeten. Ni måneder med angst for at noget skal gå galt. Ni måneder er lang tid – især hvis man skal gå og koldsvede af angst, hele tiden. På den anden side er jeg også bange for, at testen er negativ, for jeg vil blive så skuffet. Jeg er ved at få opfyldt en kæmpe drøm. så enhver kæp i hjulet, lige nu, er nedbrydende for mig.

Jeg må bare vente til det er tid at teste.

Dagen, for anden insemination, er kommet. Jeg skal igen ud på det famøse toilet og ‘arbejde’. Jeg er sgu lidt glad for, at jeg spiller teater, for det kræver altså lidt, når man skal lukke alt andet ude og blive liderlig, under de mindst frække omstændigheder. Ikke selve toilettet, for det er rent og pænt, men det at regnbuemor, ligger lige inde på den anden side af væggen. Jeg vil godt lige indskyde meget kraftigt at, jeg elsker min regnbuemor overalt på jorden, men jeg tænder så absolut ikke på hende. Jeg er ikke til kvinder og det faktum at hun er i besiddelse af bryster og en, ja hvad kalder man den uden nogle bliver stødt… Tissekone? Kusse? Fisse? Skede? Kødblomst? Kært barn har mange navne. Det gør at jeg simpelthen bare ikke kan tænde på hende.

Utroligt nok har rigtig mange spurgt, forud for dette projekt, om vi så skulle have sex, nu vi ville lave barn. NEJ sgu da. Folk må da være vanvittige når de kan komme på den tanke. Vi er og bliver homoer hele vejen igennem processen. Og sikkert også bagefter.

Hov endnu et af mine mange sidespring, tilbage toilettet. Jeg står og skal blive liderlig på kommando og det er så svært. Op til dette øjeblik har jeg gået og glædet mig, over at jeg jo havde gjort det en gang allerede så det kan da kun blive lettere anden gang. NOT! Det er faktisk, om muligt, sværere. En vigtig detalje jeg udelod i første indlæg, var at jeg, i dagene vi ventede på ægløsningen, ikke måtte pille ved mig selv eller få udløsning. Det var hårdt kan jeg godt afsløre. Især når man ikke måtte. Man vil ofte gerne det man ikke må. Sådan er det også med børn. (Note til mig selv, når jeg bliver far).

Den detalje gjorde at det var tiltrængt at få tømt posen sidst, men sådan har jeg det ikke nu. Jeg står der med kop, sprøjte og det hele. Har ikke åbnet bukserne endnu. Jeg føler mig sgu lidt presset. Jeg kigger mig i spejlet. Ja det hjalp sgu ikke lige på liderligheden. Hvad nu? Jeg griber igen telefonen og bladrer lidt rundt på de frække dele af nettet. Jeg forsøger at tvinge mig selv, mentalt ud af toilettet, ud af lejligheden og hen et sted hvor jeg kan vælge lige præcis den mand, jeg synes skal tænde på mig. Det er ikke let, men det lykkes til sidst og jeg er igang… Pludselig kommer jeg i tanke om at jeg igen har glemt, at koppen skal i armhulen. For fanden da! Hvordan kan jeg glemme det. Hvor er det dog besværligt. Jeg trækker tiden for at være sikker på at koppen denne gang kan nå den temperatur den skal have, men bliver så lidt panikken over, om jeg pludselig mister sexlysten, hvis jeg venter for længe. Jeg skynder mig at fortsætte for den må jo ikke falde sammen og blive slap. Uanset hvad, skal ‘babyjuicen’ jo ud.

Jeg er nu meget tæt på og skal nu bare lige have fat i koppen, fra armhulen og ramme. Pis… Noget rammer ydersiden af koppen, men jeg får fanget det meste. Hvad nu hvis babyen er i de dråber der ramte kanten? Det er jo den hurtigste celle der bliver til et barn og ret beset var det jo de dråber der kom først ud.

Jeg finder mig selv i en situation hvor jeg står og skraber sæd tilbage i koppen fordi jeg bare vil have de ‘gode’ dråber med. De skal have en chance. Lige dér siger jeg så til mig selv, at nu er det for meget. Jeg stopper op og bliver en anelse fornuftig. Nå skidtet skal op i sprøjten, jeg skal have bukser på og så er det afsted ud over stepperne med mig.

Jeg går ind og får overrakt den ‘livgivende fakkel’ til regnbuemor som smiler og siger tak. Jeg suser ud i gangen og kommer så i tanke om, at jeg har fået en ekstranøgle til hoveddørens sikkerhedslås, som regnbuemor gerne vil have, jeg låser efter mig.

Nøglen er jo ikke helt almindelig, men en aflang pind, med takker på alle sider. Den skal langt ind i et hul og sidde rigtigt før man kan låse.

Jeg finder nøglen frem og sætter den i døren. Den vil ikke dreje. For filan da. Jeg kæmper, højlydt, med låsen og får åbnet og smækket døren et par gange. Det må godt nok stresse regnbuemor, som ligger og sprøjter sæd op og samtidig skal prøve at få sin orgasme. (Det skulle forhøje chancen for at blive gravid). Jeg kan se mig selv oppefra og begynder sgu lidt at grine. Hvor er jeg bare kikset som jeg står der. Det der skulle have været en hurtig flugt er nu blevet en kamp med en dør på 2-3 minutter. Jeg får endelig låst det lort og vender mig om. Bum! Der er elevatoren. De der har læst første indlæg, kan måske huske, hvordan jeg stod og ventede længe på at den kyniske elevator skulle hente mig. Hvis du nu tænker, at jeg burde tage trappen, kan jeg orientere om, at jeg ikke aner hvor trappen er. Opgangen er lavet så jeg kun kan se tre døre til hver deres lejlighed og en dør til elevatoren. Jeg ved der er en trappe et sted, men jeg aner ikke hvor jeg skal lede.

Elevatoren kommer, kører mig ned og jeg suser hjem.

Det er regnbuemor der er i røret. Jeg starter med at grine lidt fjoget, for selvom vi har kendt hinanden i mange år, så er det virkelig en helt ny side af vores venskab der dukker op nu. Jeg har en sær og blandet følelse i kroppen af, at jeg på den ene side er vild med dette øjeblik. Det er helt specielt og jeg ved vi nu er så tætte, at vi aldrig kommer til, at kunne undvære hinanden. Vi har neglet os fast til hinanden i en sådan grad, at et venskab næsten ikke kan blive mere tæt. På den anden side er jeg også enormt nøgen og sårbar lige nu. Jeg har et bankende hjerte og kan slet ikke slippe tanken om at hun ved jeg lige har onaneret på hendes toilet. Måske har hun endda hørt mig… Nej nej nej, jeg kan næsten slet ikke holde tanken ud. Heller ikke næste tanke der rammer mig, at vi skal gøre det hele igen i overmorgen. Og derefter igen dagen efter. Hvis vi så ikke er så usandsynligt heldige at en sædcelle har valgt at jumpe direkte ind i ægget , i første omgang, skal vi gøre det igen om en måned og hvis der heller ikke er gevinst der så… Ok jeg tror I har fanget min pointe. Hvor mange gange mon jeg ender med at skulle stå og aflevere sæd i en sprøjte til min veninde, før der er gevinst?

Tilbage til telefonsamtalen. Vi får vendt vores tanker og følelser omkring den situation vi lige har været igennem og som hun et eller andet sted stadig er i, da hun ligger helt stille med benene oppe og rumpen let løftet. Det går op for mig at hun jo rent faktisk ligger med min sæd inde i sig, netop nu, imens vi taler. Oppe i sig for at være præcis. Hvad er det her..? Den Gud, ånd eller hvad man tror på, der har opfundet forplantningsreglerne, må virkelig sidde og få sig en god griner, over denne situation. Et par dumme homoseksuelle, der har valgt at bøje reglerne og dermed skabe, alle disse pinlige episoder for sig selv. Fedt der er nogle der morer sig.

Jeg er nødt til at vide hvordan hun havde det med at skulle sprøjte det op. Jeg mener hun er jo lesbisk og næppe den store sperm-entusiast. Hun fortæller at det føltes lidt underligt og at hun nærmest kan mærke det kribler inde i hende. Dér sker det… Idet øjeblik hun siger det er jeg ikke i tvivl… Hun er gravid. Jeg ved det bare! Hvordan skulle hun ellers kunne mærke babyen allerede? Vent, det var da det hun sagde ikke?

Jeg tror, jeg allermest er igang med, at finde signaler der kan bevise, at en gang var nok, så jeg slipper for at skulle gøre alt det med kop, sprøjte og onani en gang til. Oppe i hovedet, er jeg faktisk allerede igang med, at få tvillinger, da jeg ikke er sikker på om jeg godt kunne tænke mig to børn med tiden. Så ville det bare være meget belejligt, med to i første omgang, så jeg ALDRIG mere skulle denne proces igennem igen.

Vi får talt lidt videre og jeg summer nu af lykke. Jeg kan mærke, at jeg er klar til det her. Jeg er sgu klar til at være far. Jeg er klar til, at vi skal være familie og dyrke nuet og fremtiden sammen. Jeg er ikke helt klar til, at donere endnu en portion igen, om to dage men jeg ved det skal gøres og trøster mig nu med, at jeg har prøvet det en gang nu. Jeg ved, at koppen skal op i armhulen, fra start og jeg ved at låget, skal være taget af. Jeg ved også, hvordan jeg får det op i sprøjten og at jeg skal undgå for meget øjenkontakt, ved overdragelsen. Jeg skal sgu nok klare, den svære opgave det er, at være manden i denne her situation.

Nå det er tid til at sige farvel og smide røret på. Regnbuemor kan ikke længere mærke sine ben, da hun nu har ligget med dem oppe i ca en time.