#2 Efter første insemination

Det er regnbuemor der er i røret. Jeg starter med at grine lidt fjoget, for selvom vi har kendt hinanden i mange år, så er det virkelig en helt ny side af vores venskab der dukker op nu. Jeg har en sær og blandet følelse i kroppen af, at jeg på den ene side er vild med dette øjeblik. Det er helt specielt og jeg ved vi nu er så tætte, at vi aldrig kommer til, at kunne undvære hinanden. Vi har neglet os fast til hinanden i en sådan grad, at et venskab næsten ikke kan blive mere tæt. På den anden side er jeg også enormt nøgen og sårbar lige nu. Jeg har et bankende hjerte og kan slet ikke slippe tanken om at hun ved jeg lige har onaneret på hendes toilet. Måske har hun endda hørt mig… Nej nej nej, jeg kan næsten slet ikke holde tanken ud. Heller ikke næste tanke der rammer mig, at vi skal gøre det hele igen i overmorgen. Og derefter igen dagen efter. Hvis vi så ikke er så usandsynligt heldige at en sædcelle har valgt at jumpe direkte ind i ægget , i første omgang, skal vi gøre det igen om en måned og hvis der heller ikke er gevinst der så… Ok jeg tror I har fanget min pointe. Hvor mange gange mon jeg ender med at skulle stå og aflevere sæd i en sprøjte til min veninde, før der er gevinst?

Tilbage til telefonsamtalen. Vi får vendt vores tanker og følelser omkring den situation vi lige har været igennem og som hun et eller andet sted stadig er i, da hun ligger helt stille med benene oppe og rumpen let løftet. Det går op for mig at hun jo rent faktisk ligger med min sæd inde i sig, netop nu, imens vi taler. Oppe i sig for at være præcis. Hvad er det her..? Den Gud, ånd eller hvad man tror på, der har opfundet forplantningsreglerne, må virkelig sidde og få sig en god griner, over denne situation. Et par dumme homoseksuelle, der har valgt at bøje reglerne og dermed skabe, alle disse pinlige episoder for sig selv. Fedt der er nogle der morer sig.

Jeg er nødt til at vide hvordan hun havde det med at skulle sprøjte det op. Jeg mener hun er jo lesbisk og næppe den store sperm-entusiast. Hun fortæller at det føltes lidt underligt og at hun nærmest kan mærke det kribler inde i hende. Dér sker det… Idet øjeblik hun siger det er jeg ikke i tvivl… Hun er gravid. Jeg ved det bare! Hvordan skulle hun ellers kunne mærke babyen allerede? Vent, det var da det hun sagde ikke?

Jeg tror, jeg allermest er igang med, at finde signaler der kan bevise, at en gang var nok, så jeg slipper for at skulle gøre alt det med kop, sprøjte og onani en gang til. Oppe i hovedet, er jeg faktisk allerede igang med, at få tvillinger, da jeg ikke er sikker på om jeg godt kunne tænke mig to børn med tiden. Så ville det bare være meget belejligt, med to i første omgang, så jeg ALDRIG mere skulle denne proces igennem igen.

Vi får talt lidt videre og jeg summer nu af lykke. Jeg kan mærke, at jeg er klar til det her. Jeg er sgu klar til at være far. Jeg er klar til, at vi skal være familie og dyrke nuet og fremtiden sammen. Jeg er ikke helt klar til, at donere endnu en portion igen, om to dage men jeg ved det skal gøres og trøster mig nu med, at jeg har prøvet det en gang nu. Jeg ved, at koppen skal op i armhulen, fra start og jeg ved at låget, skal være taget af. Jeg ved også, hvordan jeg får det op i sprøjten og at jeg skal undgå for meget øjenkontakt, ved overdragelsen. Jeg skal sgu nok klare, den svære opgave det er, at være manden i denne her situation.

Nå det er tid til at sige farvel og smide røret på. Regnbuemor kan ikke længere mærke sine ben, da hun nu har ligget med dem oppe i ca en time.