#4 Skal man vente så længe?

Jeg står midt i alt der her inseminationshalløj, med ægløsningstests, folinsyre, graviditetstests, sædkopper med låg, sprøjter, seksuel afholdenhed osv. Det er jo et stort cirkus. Jeg kan ikke lade være med at tænke, har dem fra ‘De unge mødre’ været alt det samme igennem, for så ser jeg dem pludselig, som langt mere egnede forældre, end hidtil. Det er ikke nemt for følelserne og der skal virkelig vilje og tålmodighed til. Mine følelser og tanker løber, så hurtigt de kan, fra den ene yderkant til den anden. Jeg tænker konstant på hvordan jeg mon vil være som far. Jeg tror jeg vil være en fantastisk far, der både kan give mit barn humor, kærlighed men også en nødvendig respekt for andre mennesker og ikke mindst dyr og naturen. Jeg føler jeg har en masse gode værdier, men er det nok? Når det kommer til at jeg står på hospitalet, med min lille guldklump i armene, er det så nok at have de rette intentioner og værdier? Kan jeg slå til som forælder? Jeg mener, jeg kan jo ikke bare stoppe barnet op igen og fortryde, hvis det ikke lige var noget for mig alligevel.

Det er tid til, at jeg igen skal hjem til regnbuemor og lave en portion babymixtur. Det er først i aften, jeg skal lige en tur på kræmmermarked i Hillerød først. Min eks og jeg skal hjælpe i en tombola, hvor indtægten går til et godt formål. Jeg tænker at det da må skabe en god karma. Frivilligt arbejde er noget af det allermest hellige, i min verden. Det gør en til et bedre menneske. Ihvertfald tænker jeg det giver nogle billige point hos ham/hende, der sidder og skal styre min skæbne, oppe i himlen.

Jeg kan fortælle, at min eks og jeg, gik fra hinanden kort inden dette babyprojekt gik igang. Ikke fordi vi ikke elsker hinanden, men fordi vi bare er forskellige steder i livet. Han skal, forhåbentlig, til at starte uddannelse og jeg vil gerne lave baby. Jeg er klar til at være far og han er ikke så sikker på, at det er noget han kan investere i, på nuværende tidspunkt. Jeg vil have, at mit barn skal have engagerede forældre fra start. Derfor besluttede vi, at bevare venskabet frem for forholdet. Jeg synes, det er en voksen beslutning, vi har taget og vi er begge enige om den. Vi har et fantastisk venskab fortsat og han vil altid være noget særligt i mit liv.

Jeg står, i tombolaen, på Hillerød Kræmmermarked og jeg elsker det. Når jeg ser alle de familier, der går rundt der, med glade børn der har fået lov, at bruge lidt penge i de mange kræmmerboder, bliver jeg helt glad. Jeg glæder mig, til jeg en dag selv skal dele den slags oplevelser, med mit kommende barn. Familietid er det bedste i verden. Jeg tænker konstant på babytøj, legetøj, indretning af børneværelse, institutionsplads og alt det, der følger med familieforøgelse. Ja det er måske en my for tidligt, men ikke desto mindre, så fylder det alligevel rigtig meget.

Timerne går og jeg bliver mere og mere sløj og feberagtig. Jeg har ondt i halsen, fryser og har det bare skidt. Jeg sms’er regnbuemor, fordi jeg ikke aner om det er smart, at inseminere, når man er sløj. Kan hun blive smittet via min sæd eller er det kun kønssygedomme, der smitter den vej. Jeg aner det ikke og synes hun skal have mulighed, for at beslutte om hun vil eller ej. Hun siger at, hun har hørt, fra andre regnbuefamilier, at de blev rådet til ikke at inseminere, når en af parterne var syge. Hvorfor ved jeg ikke, men  på en måde giver det god mening alligevel. Jeg bliver skuffet over at vi ikke når den tredje gang, i denne ægløsning, men også ret lettet, for nu slipper jeg for onani-scenariet, på hendes badeværelse.

Jeg ligger nu i min seng og tænker. Næste skridt i fasen er en graviditetstest. Jeg googler lige hvornår, man kan teste. Min søgning siger, at man tidligst kan teste den dag, man forventer sin menstruation. Øv tænker jeg bare. Hvad er meningen med det? Så kan man jo lige så godt vente på menstruationen. Det er da ikke spændende. Kan man virkelig ikke se det før. Jeg mener, hvis der kommer blod, er hun vel næppe gravid. Jeg får fat i regnbuemor og vi fastsætter et tidspunkt hvor vi skal teste. Vi har indgået en aftale om, at vi begge skal være der når hun tester. Jeg vil se det, med mine egne øjne. Her mener jeg selve testresultatet. Jeg vil selvfølgelig ikke se hende tisse på pinden. Så krævende er jeg heller ikke.

Dagen er fundet, noteret i kalenderen og nu er det bare at vente. Hold kæft, der er lang tid til. Når man tænker på, at jeg konstant tænker på det her, så er det godt nok smertefuldt, at skulle gå og vente på det svar så længe. Jeg vil så gerne være far, men jeg er også skidehamrende nervøs for hvad svaret viser. Jeg er bange for at testen er positiv for så betyder det, at alt det andet starter. Graviditeten. Ni måneder med angst for at noget skal gå galt. Ni måneder er lang tid – især hvis man skal gå og koldsvede af angst, hele tiden. På den anden side er jeg også bange for, at testen er negativ, for jeg vil blive så skuffet. Jeg er ved at få opfyldt en kæmpe drøm. så enhver kæp i hjulet, lige nu, er nedbrydende for mig.

Jeg må bare vente til det er tid at teste.