#6 Tid til ægløsning

Der er gået nogle uger og det er ved at være tid, til den næste ægløsning. Regnbuemor tisser på en ægløsningspind, men den er negativ. Det er ikke endnu. Vi må vente lidt.

Vi synkroniserer vores kalendre. Jeg arbejder typisk morgen til tidlig aften, klassisk 8-16 job, mens hun primært har aften- og nattevagter. Det er lidt avanceret at skulle finde tider der passer os begge. Især fordi hun skal ligge stille, når hun har fået en omgang “babyjuice”. Det lykkes os dog til sidst, at finde tidspunkter, der passer os begge og det ville være super perfekt, hvis ægløsningen ramte fredag.

Det bliver fredag, men der er stadig ikke nogen positiv pind. Det der virker endnu mere absurd, er at den første test, Regnbuemor tissede på, viste en tydelig og en svag streg, mens de efterfølgende kun har vist en streg. Den var ny. Er det så fordi der ikke er æg i denne runde eller har vi misset ægløsningen, hvilket næsten ville være umuligt, eftersom der bliver tisset på temmelig mange pinde?! Vi prøver at holde hovedet koldt, men da den stadig er tydeligt negativ om søndagen, lader det til at der ikke er noget at gøre. Der er tilsyneladende ingen æg i reden denne gang. Vi bliver lidt frustrerede, men kan også godt se, at det ikke nytter noget. Hvis kroppen ikke leverer æg, kan vi ikke stille noget op, med frustrationerne. Det er på tide at slippe skuffelsen og indstille sig på en “frimåned”.

Jeg spiller en del teater og har denne søndag eftermiddag, en audition jeg skal til. Jeg beslutter mig for, at smide hele babyprojektet ud af hovedet, for en stund og fokusere, udelukkende på min audition. Det er selvfølgelig røv ærgerligt, men på en måde også meget befriende.

Min søde veninde og regnbuemor derimod, er tydeligt frustreret. Jeg modtager sms’er og et opkald fra hende, hvor hun fortæller at hun er sur på sin krop, da hun føler sig forrådt. Jeg prøver at berolige hende, da hun fortæller mig, at hun også får lidt skyldfølelse over at det også vil påvirke mig. Sådan vil det altid være i denne “leg”. Vi er to om et samarbejde og hvis den ene parts krop eller sind svigter, ja så er vi to der bliver berørte. Det skal man være indstillet på. Jeg ser det ikke som hendes skyld, overhovedet. Jeg er ikke helt inde i, hvordan en kvinde laver sine æg, men jeg tvivler på, at hun har ret meget, at skulle have sagt selv. Jeg tænker det er meget ude af hendes hænder og derfor, kunne jeg aldrig drømme om at bebrejde Regnbuemor noget. Omvendt forstår jeg godt hendes tanker, da jeg selv ville have den samme skyldfølelse, hvis jeg ikke kunne levere. Jeg havde den faktisk, da jeg blev syg og vi derfor måtte droppe en af de planlagte inseminationer.

Det nytter dog ikke noget, at arbejde i skyldfølelse. Det er i forvejen et projekt, der kan give frustrationer og pres og det handler, i bund og grund om at nå frem til en tilstand, hvor man er så afslappet som muligt, omkring det hele. Tålmodighed og tilvænning er en hovedingrediens, i det her projekt.

Nå tilbage til min audition. Jeg får en besked fra Regnbuemor, med et billede af en tissepind. Den er positiv. Mod alle odds, har hendes krop pludselig ombestemt sig, hun har produceret æg. Det betyder at frimåned er afblæst og nu er det min tur til at skyde med skarpt.

Det er helt vildt så glad jeg bliver. Det er lidt som om, at jeg har fået en ekstra chance smidt i hatten. Nu kan jeg alligevel blive far i denne runde. Der er kun en dum ting i det her. Vores kalendre er nået udenfor synkroniseringen og vores skemaer har nu ikke mange fælles tider, hvor vi har fri. Vi beslutter at hun må hente mig, i bil, når hun får fri fra arbejde. Hun har fri 23.30 og jeg skal møde på job kl 8 næste morgen. Det hele bliver lidt alternativt og jeg skal nu sove hos hende, så jeg kan få mest muligt søvn.

Her sker der så nogle sjove og nye ting. For det første beslutter vi, at vi lige så godt kan gøre det inden vi går i seng og igen inden jeg smutter på job. Så har vi fået to ud af tre, på blot en nat. Den tredje omgang skal jeg så komme hjem og levere tirsdag morgen kl 7.15 og så direkte på job. Det bliver hektisk, men det går jo til et godt formål.

Den nye og lidt spøjse ting er, at hvor jeg normalt flygter ud af døren, efter endt onani, på hendes toilet, skal jeg nu ind og ligge ved siden af, i dobbeltsengen. Det er sgu en sær følelse. Jeg skal sove ved siden af min veninde, som ligger med min sæd inden i sig. Jeg troede ikke det her kunne blive mere sært, men som i alle gode spil, er der lige et lækkert twist.

Det er søndag aften, jeg kæmper for at holde mig vågen. Jeg har pakket en lille taske, til overnatningen og da det er tid til at hun skal hente mig, kæmper jeg mig ned på gaden. Vi kører hjem, til hende og vi aftaler lige det praktiske, under de nye omstændigheder. Jeg tænker at jeg ikke skal være der når hun sprøjter op, så der kan jeg jo passende børste tænder.

Jeg går ud på toilettet og rigger til, med kop, sprøjte og telefon. Jeg synes sgu ikke jeg kan tænke på noget der minder om sex nu. Jeg tænker ærligt bare på, at komme i seng. Jeg er så træt, men der er ikke noget at gøre. Der skal laves en baby og regnbuemors krop har valgt at det skal være nu. Jeg smider koppen op i armhulen og gør hvad der skal gøres. Det går op for mig at jeg lige nu står og rutineonanerer. Jeg tænker ikke engang, at det er vildt, at jeg skal aflevere det til Regnbuemor om lidt. Jeg glemmer ikke koppen i armhulen selvom jeg er træt. Jeg aner ikke hvad jeg laver, men min krop gør bare, som den plejer. Det virker som om jeg aldrig har lavet andet, i mit liv, end at onanere, på min venindes toilet, fiske koppen ned fra armhulen, ramme den og fange det op med sprøjten. Wow, er jeg nået dertil. Virkelig. Jeg er nået dertil hvor det føles helt normalt. Det er kun tredje gang jeg gør det her og allerede er det helt fint for mig.

Jeg skal nu ind og aflevere sprøjten. Godt så. Den del er stadig meget kejtet for mig. Jeg synes ikke det virker som om, jeg helt har fundet en rutine i dét endnu. Jeg ved jeg siger ord til hende hver gang, men jeg kan absolut ikke huske hvilke. Jeg aner ikke om det er det samme jeg siger eller om de ting jeg siger giver mening. Jeg tror det er camouflage ord. Altså ord der skal dække over min usikkerhed, nervøsitet og flovhed.

 

Jeg går ud og børster tænder. Imens jeg står på badeværelset, får jeg en SMS fra regnbuemor. der står bare: “så”. Mit stikord. Nu er hun færdig og jeg kan gå i seng.

Jeg hopper ind i sengen og det er kun de første ca. 10 sekunder der er lidt skæve for mig. Så opdager jeg, der ikke er noget anderledes ved hende. Vi siger godnat og jeg falder i søvn.