#5 Sandhedens time!

---

 

Inden jeg starter rigtigt, på dagens indlæg, må jeg lige indskyde en lille bemærkning. Jeg forstår, at mange der følger mine indlæg, tror at de forgår nu og her. Jeg er ked af, hvis jeg skuffer nogle, når jeg nu fortæller, at det gør de ikke. Jeg skriver i nutid, for at gøre det mere levende, men hændelserne jeg beskriver skete for noget tid siden. Målet er selvfølgelig at nå frem til, at beskrive mine tanker og følelser som de er nu, men jeg har valgt at starte ved begyndelsen, for at du, som læser, kan få et mere præcist billede af processen. Håber ikke jeg har skuffet nogle eller at nogle føler sig snydt, det var ikke min intention.

Nu til dagens indlæg.

Det er tid til graviditetstesten. Jeg skal være hos regnbuemor kl. 18, hvor vi sammen skal tage testen. Det vil sige, hun tisser i en kop og dypper pinden. Jeg står i en sikkerhedsafstand og kigger med. Altså når hun har tisset naturligvis.

Jeg har forinden, en meget lang arbejdsdag foran mig. Den er ikke fysisk længere end den plejer, men den virker så lang, lige nu. Ligesom december måned er for børn. Jeg ser virkelig frem til, at finde ud af om det er nu, jeg skal være far.

Jeg arbejder i en børnehave og dagen sammen med alle de skønne unger, er fantastisk. Hver en samtale med et barn minder mig om, at jeg måske snart skal have en lille baby. Selvom min dag er meget livsbekræftende, kigger jeg stadig utålmodigt på uret. Jeg vil sgu vide om jeg skal ud og kigge på babytøj og barnevogn. Jeg har allerede haft flere episoder, hvor jeg har kigget lidt på babytøj, når jeg har været i H&M, for at finde tøj til mig selv. Eller i sommerferien, da jeg var på Gran Canaria og der hang Elsa (fra Frost filmen) kjoler og t-shirts, i samtlige souvenir shops. Ja jeg bliver helt sikkert en af de, forfærdelige forældre, der tvinger mit barn i en Elsa kjole, selvom han ikke vil. Nej spøg til side.

Jeg har dagen forinden fået fortalt min store hemmelighed, om dette projekt, til stort set samtlige kollegaer, samt min leder. Jeg havde ellers planer om, at kun nærmeste venner og familie skulle vide det. Det er så ødelagt nu og i særdeleshed efter at bloggen er udgivet. Now everybody knows. Fred være med det, jeg skal ud med mine følelser. Positive som negative. Noget der fylder så meget i mit hovede og min krop, skal jeg ikke gå og holde tilbage.

Nu får jeg fri. Jeg griber min taske og styrter ud af døren, i retning mod regnbuemor. Pludselig hører jeg mit navn, blive råbt op, bag mig. Jeg vender mig om og ser min leder vinke og råbe, held og lykke. Jeg bliver virkelig glad og rørt. Jeg var så bange for hvad hun skulle tænke, men nu føler jeg bare, intet andet end opbakning. Hvor er det vigtigt og frem for alt befriende dejligt.

Jeg når hjem til regnbuemor og jeg sitre af spænding. Jeg foreslår at vi selvfølgelig tager testen med det samme og får så min store, store skuffelse smidt lige i fjæset. “Jeg kan ikke tisse lige nu! Lad os vente lidt?”. Jeg sidder nu med underkæben, helt nede i skridtet, af forbavselse. Hvad sagde damen til mig? Sagde hun at vi skulle vente? Jeg begynder at tro, at regnbuemor tænder lidt på magten. Jeg synes ikke det er sjovt. Jeg har ventet hele dagen, på dette øjeblik og nu kan hun ikke tisse. Stop det, blev der sagt.

Jeg begynder at presse lidt på. Jeg laver tisselyde og beder hende drikke en masse vand. Til sidst giver hun efter og går ud for at tisse. Jeg venter i stuen og drejer flere gange rundt om mig selv. Jeg kan ikke være i min egen krop. Jeg kan mærke, at det er lidt for spændende nu.

Hun kalder på mig og nu er det tid til at aflæse. Der kan godt gå nogle minutter før testen kan aflæses korrekt. Imens vi begge står, bøjet indover vasken og stirrer direkte ned på en pind med tis på, når jeg at tænke en masse tanker. Jeg bliver meget bevidst om, at jeg på ingen måde ønsker at testen er negativ. Jeg er så klar til det her og alt min tvivl fra tidligere, eksisterer ikke længere. Jeg vil have det barn og jeg ved jeg bliver en perfekt far, eller tæt på.

Der skal være to streger før den er positiv. Den ene streg er en teststreg og den er nu meget tydelig. Den anden streg udebliver lidt, synes jeg. Men hov, pludselig kan jeg se den anden streg begynde at tage form. Jeg flyver op i det øverste stressniveau og jubler til regnbuemor, se den kommer nu. Hun kigger på mig og gør mig opmærksom på at der stadig kun er en streg. Jeg kigger igen og erfarer at jeg lige har været offer for ønsketænkning. Pis mand. Jeg så den altså… Den var der. Når jeg nu kigger igen, kan jeg godt se, meget tydeligt at der kun er den ene streg.

Regnbuemor smider testen i skraldespanden og går igang med at lave mad. Jeg ved hun også er skuffet, men jeg er tydeligvis den, der håndterer situationen, på den mest usunde måde, af os. Især går dette op for mig, da jeg beder hende fiske den op af skraldespanden igen, så vi lige kan tjekke, at vi ikke smed den ud for hurtigt. Måske er der kommet en streg mere. Det er der ikke. Den er negativ.

Jeg er fælt skuffet. Jeg forstår det ikke. Jeg var sikker på, at vi var gravide. Jeg havde jo sørget for de bedste dråber. Jeg havde gjort alt rigtigt og haft koppen i armhulen, ikke fra starten, men så ihvertfald nok til, at den kunne få næsten kropstemperatur. Det eneste positive jeg føler nu, er at jeg nu ikke længere er i tvivl om jeg er klar. Nu skal vi vente en hel måned mere før vi kan prøve igen. For filan hvor er det svært at acceptere. Jeg begynder nu, at lede efter alle mulige grunde til, at den viser negativ, men måske i virkeligheden er positiv. Testen er nok ikke ret præcis, det er jo ikke den dyreste. Min søster fortalte også, at hun havde testet for tidligt med sin, den yngste, og derfor ikke troede hun var gravid. Måske er det derfor? Måske kan vi bare ikke regne med resultatet endnu? Det kan jo også være det er fordi, at vi ikke har brugt morgenurin. Der står det er bedst med morgenurin.

Vi er begge tydeligt skuffede. Jeg er allerede hævntørstig overfor skæbnen. Jeg har lige nu glemt min akavethed over hele onani, kop og sprøjte seancen og er klar til at levere igen. En måned… Det er sgu lang tid at vente nu.

Jeg beslutter mig for, at den kommende måned, skal bruges fornuftigt. Jeg vil indrette børneværelset og… Ej det er gas. Fik jeg jer? Haha

Den kommende måned skal bruges til at lægge mine frustrationer og baby tanker en lille smule på hylden. Fokusere på teatret, min lejlighed (der er under ombygning) og mit arbejde, som stadig er forholdsvis nyt. Nu skal der ro på. Nu har vi prøvet en hel runde, med insemination, graviditetstest og rutsjebane-følelser. Nu ved vi hvad det er og hvad vi kan vente os. En måned går jo alligevel hurtigt. Pludselig står vi med, endnu en ægløsning og så starter vi bare forfra. Det hårde kommer først, når baby er født.