#11 Knuder og sædkvalitet

#12 Sprøjteklar?

 

image

Tiden er inde til en ny omgang med sprøjten. Ja den kan forstås på flere måder, men det er nu den reelle sprøjte, vi bruger til at inseminere med, jeg her tænker på. For at fjerne alle misforståelser fra start, så bruger vi en ny sprøjte til hvert forsøg. Bum så er den slået fast.

Vi har aftalt at Regnbuemor, denne gang, kommer hjem til mig. Mit badeværelse har længe været under ombygning, så lejligheden har været nærmest ubeboelig, men nu er her blevet fint igen, så vi tænker at det vil være en fin måde, at indvie det nye badeværelse på.

imageimage

Regnbuemor henter mig, i sin bil, efter en teaterprøve og vi kører sammen hjem til mig, for at få ‘jobbet’ klaret. Det er sært som jeg glæder mig endnu mere denne gang. Måske fordi det er hjemme hos mig. Jeg ved det ikke. Jeg tror jeg har en tanke om, at det bliver nemmere at onanere på mit eget badeværelse. Hvorfor det skulle være det, ved jeg ikke, men det giver en anden tryghed.

image

Vi kommer hjem og det hele er bare super. Vi ved hvad vi skal. Jeg har været på Stork Klinikken, i København og hentet nye kopper og sprøjter, som ligger klar i skuffen, på mit nye badeværelse. Cromecast stikket sidder i tv’et, i soveværelset, så Regnbuemor kan ligge og se noget serie-halløj, mens vi venter på at sæden ‘virker’. Der er kolde colaer i køleskabet, så Regnbuemor kan få sig lidt at drikke også. Kort sagt er alt i den skønneste orden. Nu skal vi bare igang.

Der er dog et lille problem, jeg lige skal have løst før vi starter. Når jeg har onaneret, bliver jeg ikke bare slap på to sekunder og dét vil kunne ses, på mine underbukser. Normalt, når vi har insemineret hos regnbuemor, har jeg kunne gemme mig bag døren og lige række sprøjten frem til Regnbuemor, uden at behøve, at gå ind i lokalet. Desværre er det jo så sådan, at Regnbuemor gør mig opmærksom på, at jeg skal helt ind i lokalet, denne gang, for at kunne give hende sprøjten. Hun vil ikke kunne rejse sig, da hun, til den tid, vil ligge uden trusser under dynen. Ja det lyder som en banal ting, men pludselig fylder det rigtig meget, for mig. Jeg skal død og pine ikke flashe min erektion, for min lesbiske veninde. Jeg tager min dyne, smider den i gangen, så den er klar til, at jeg kan vikle den omkring mig, når jeg skal ind og levere varen. Problemet er løst.

En ny tanke rammer mig. Normalt har jeg været ude af døren, så snart jeg har afleveret min sædsprøjte til Regnbuemor. Det kan jeg jo ikke bare gøre nu, for hvor fanden skulle jeg gå hen? Det er jo min lejlighed og det ville da være sært at gå en tur, for at vende tilbage til gerningstedet. Jeg er nødt til at blive hængende. Den var ny. Hvordan mon det vil føles? Tanken virker hyggelig men er slet ikke rar. Omvendt har jeg jo, en enkelt gang sovet ved siden af hende, imens hun lå med min ladning i sig, men denne gang skal jeg jo ikke sove. Jeg beslutter mig for, at det er her jeg tager min kæmpe opvask, som er vokset imens, der har været ombygning. Nu har jeg tiden og en god undskyldning. Det er egentlig spøjst at jeg har det sådan. Jeg kan ikke finde ud af hvorfor, det er så svært for mig at skulle blive i det. Jeg synes jeg tager de fleste ting ret cool, men det med at blive hængende, efter at have afleveret en sprøjte med sæd, til min bedste veninde, gør altså noget ved mig. Jeg tror det kan være fordi, at jeg ikke er vant til at skulle deale med, at andre ved hvornår jeg onanerer. Det er jo normalt min hemmelighed. Pludselig er der dog et menneske, som jeg elsker usandsynlig højt, der skal blandes ind i mit onani-liv. Jeg er jo som sådan ikke flov over at jeg gør det, for de fleste mennesker, på denne klode, gør det af og til. For manden er det en helt naturlig måde, at få tømt posen på. Det er sgu tanken om at folk ved, hvornår jeg gør det, der gør mig utilpas.

Jeg kan ikke trække den længere. Jeg må bide til bolle, som man siger. Jeg har en date med min kop. Den trofaste læser, af denne blog, ved allerede, at jeg starter med at smide koppen i armhulen. Nu står jeg så der. Koppen i armhulen og så er der stille. Jeg aner ikke hvordan jeg skal blive tændt nu. Det skulle jo være lettere på mit eget badeværelse, men det er det ikke. Jeg prøver først at bruge fantasien. Der sker ingenting. Min fantasi ønsker ikke, at blive brugt på nuværende tidspunkt. Jeg må ty til plan B. Internet porno, uden lyd. Nok ved Regnbuemor godt hvad jeg laver og nok er hun ikke sart, men hun skal ikke også have lyden, fra pornoen. Dér går min grænse. Desværre er porno uden lyd ikke ret ophidsende, hvis man spørger mig. Porno er i forvejen temmelig kunstigt, men det er endnu mere kunstigt at se to mennesker have sex, uden at der bliver sagt et kvæk. Pis. Plan B virker ikke, har jeg mon en plan C? Nej, ikke rigtigt.

image

Jeg må koncentrere mig nu. Altså jeg må vel i virkeligheden koncentrere mig om ikke at koncentrere mig for meget. Jeg tænker for meget. Jeg lukker øjnene og efter et lille stykke tid, virker min fantasi pludselig igen. Jeg får ordnet det jeg skal ordne og får sæden i koppen, videre op i sprøjten, underbukserne på, dynen rundt om mig og valser ind med sprøjten til Regnbuemor. Jeg går ud på badeværelset igen. Snupper et bad og får vasket koppen af.

Regnbuemor ligger i, næsten to timer og jeg får taget min opvask og henter masser af colaer til hende. Vi sludrer, griner og hygger og pludselig er det slet ikke så forfærdeligt, at blive i det. Jeg kommer dog aldrig til, at vænne mig til situationen med, at aflevere sprøjten. Det er præcis, stadig lige så akavet som første gang.

 

2

  • inge-lise torkild-hansen

    regnbuefar.
    Jeg er ked af a du har så mange problemer med at afleverer din sæd – men tænk hvad der kommer ud af det?

    Det må være e lodt akavet situation, men det er da en fantastisk tanke at du er ved
    at ornanere kan blive VERDENS BEDSTE FAR- og REGGNBUEMOR den bedste mor i hele verden – og ikk at forglemme – TIL DEN SMUKKESTE, KLOGESTE, OG KÆRLIGSTE BABY I HDLE VERDEN – så bare se at komme igang – og det med det samme. Je har hele tiden sagt at det bliver i OKTOBER måned at i får lavet denne nde baby, NU må i tage jer sammen og ikke gøre mine ord til skamme. Jeg ønsker dig John-john- til lykke med din istandsatte nye lejlighed og badeværelse,

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • inge-lise torkild-hansen

      det ser hyggeligt ud – jeg har et tæppe du kan låne – håber dog ikke der bliver nogen næste gang – NU skaldet være.

      Har i lyst til at besøge mig til en kop kaffe en eftermiddag, vil gerne hilsen på regnbuemor? KNUS og pøj pøj

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#11 Knuder og sædkvalitet