#9 Den store testdag

Det er blevet lørdag og det er tid til, den længe ventede test. Jeg kan mærke at jeg, modsat sidste gang, vi tog testen, ikke har de store forventninger denne gang. Nogle vil måske mene, at jeg er blevet mere pessimistisk, men jeg synes ikke det er rart, at gå og glæde sig og skrue sig selv op til den store nyhed, hvis det viser sig, at testen er negativ. Så hellere forvente ingenting og så blive super glædeligt overrasket.

Jeg slå koldt vand i blodet, da jeg vågner kl. 6.50 lørdag morgen. Wow det er tidligt. Det er stadig ret mørkt udenfor og mine øjne kan slet ikke åbne. Jeg er mega træt og i to sekunder overvejer jeg, at skrive til regnbuemor, om vi ikke kan udskyde den test et par timer. Det slår mig dog hurtigt, at regnbuemor jo skal tisse og helst skal testes med morgenurinen. Det er måske for meget forlangt, at hun skal ligge og holde sig, fordi jeg er træt.

Heldigvis går der kun 5 minutter, så vågner jeg nok op til, at jeg også synes det er skide hamrende spændende. Jeg står ud af sengen og hopper hurtigt i noget tøj. Jeg skal være hos regnbuemor kl. 8. Det er faktisk en lidt særlig dag, for regnbuemors kæreste, er blevet en mere aktiv del af projektet, efter eget valg, naturligvis og skal nu være med til at teste. Det er lidt nyt for os alle tre og der er en masse ting der skal snakkes om. Pludselig har jeg jo en helt ny relation til regnbuemors kæreste, som bliver mere personlig mellem hende og jeg. Hun skal være en slags medmor, for mit barn, så det er vigtigt at jeg lærer hende ordenligt at kende nu. Jeg er heller ikke sikker på, hvilken rolle hun præcist ønsker, for jeg har jo slet ikke talt med hende om det endnu. Jeg har jo blot hørt det fra regnbuemor. Jeg glæder mig over, at hun vil være en del af det. Dels fordi hun jo er regnbuemors kæreste, men i høj grad også fordi hun er skide sød, kvik og har en lækker humor. De der kender mig og/eller har læst mine tidligere blogindlæg, vil vide at jeg sætter stor pris på humor. Humor er afsindig vigtigt i mit liv. Man skal kunne grine sig igennem det meste af livet, dog uden at tabe seriøsitet. Det synes jeg er super vigtigt. Det gør livet mindre tungt i svære situationer og resten af tiden, skaber det bare en lækker livskvalitet og et bånd mellem mennesker.

Det er som sagt den store testdag og jeg smutter ud af døren. Det er lidt koldt, men også en perfekt dag, at få et positivt testresultat. Solen er ved at stå op og livet er dejligt, som jeg går der på de stille gader. Jeg nyder freden, nyder naturen og nyder tanken om, at jeg potentielt kan gå hjem, om et par timer, velvidende at jeg skal have et barn. Jeg kan mærke at jeg begynder at skrue forventningerne lidt op igen. Uha det er lidt farligt. Jeg har jo netop forsøgt, ikke at forvente noget af idag, for at mindske skuffelsen, men kan nu mærke at forventningen kommer snigende.

Jeg når endelig hjem til regnbuemor. Det er lige oppe over nu. Jeg er faktisk ikke kun nervøs for testen, men også den nye familiekonstellation. Det er jo ikke fordi, at det er en ny konstallation, som sådan, men det er nyt at regnbuemors kæreste, skal være med til testen og vil være en lidt større del af skabelsen processen end hidtil.

Jeg banker på døren og regnbuemor åbner glad. Jeg træder ind i lejligheden og ser regnbuemors kærestes ansigt, som er et stort smil. Min nervøsitet falder en hel del lige der. Jeg kan se hun er lige så spændt som regnbuemor og jeg. Det er dejligt at se, så ægte en glæde og spænding, ved selvsyn. Jeg behøver ikke en masse ord, for at mærke at hun er helt på, med dette projekt.

Regnbuemor har virkelig ventet på at jeg skulle komme. Hun er lige ved at tisse i bukserne, så regnbuemors kæreste, sender hende fluks på toilettet, for at tisse i koppen. Regnbuemors kæreste og jeg sætter os ud på altanen med en kop kaffe. Vi sludrer lidt og regnbuemors kæreste fortæller mig, at regnbuemor faktisk burde have fået menstruation nu, så der er gode chancer for at testen er positiv.

Nu er der virkelig forventninger på, fra min side. Jeg kan mærke, at den oplysning glæder mig, sindssygt meget. Tænk hvis den tissepind er positiv idag. Regnbuemors kæreste er uddannet sygeplejerske, så jeg ser meget op til hendes faglighed. Hun ved jo noget mere om kroppen end jeg. Hun siger at det vil være vildt heldigt, hvis vi allerede er gravide i andet hug. Det er godt hun siger det kan jeg mærke. Det beroliger mig meget, at hun kommer ind i projektet og hiver mig tilbage til virkeligheden. Sandheden er jo, at vi kun har forsøgt to gange og de fleste prøver i halve til hele år, før de bliver gravide. Det sætter lige tingene på plads for mig. Det føles som om vi har været igang meget længere tid og hendes kommentar, gør at jeg nu sidder og tænker, at det vil være så dejligt hvis, vi er gravide, men er vi ikke, er der ingen grund til frustration. Det tager tid at lave et barn og et eller andet sted; Thank God for det. Så kan man jo nå at gå og overveje, hvordan man vil takle den opgave. Det er jo en kæmpe beslutning og selvom man ikke kan forberede sig på alt, så er det godt og sundt, tror jeg, at have gjort sig nogle tanker om hvad man kan forvente.

Regnbuemor kommer tilbage fra toilettet. Nu er det bare at vente på, at den kan aflæses. Vi snakker alle tre om det hele og tiden går. Pludselig bliver det tid til at vi skal ud på badeværelset, hvor pinden ligger, med det endelige resultat. Regnbuemor og jeg går lidt ved siden af hinanden, på vej derud. Jeg kan mærke, at jeg har lidt lyst til at løbe, men samtidig sætter jeg automatisk farten ned. Vil jeg virkelig se resultatet? Skal jeg ikke bare lade de andre kigge og overbringe mig nyheden? Nej jeg vil sgu se det med mine egne øjne. Jeg lægger mærke til, at regnbuemor og jeg lidt på skift prøver at sænke farten og lade den anden gå forest. Tydeligvis har ingen af os lyst til, at få det negative resultat smidt i hovedet, men uanset hvad, ændres resultatet jo ikke, ved at vi sætter tempoet ned. Pludselig er det som om, at regnbuemor tager teten og går målrettet derud. Jeg følger hurtigt trop og regnbuemors kæreste lige efter. Vi kigger på tissepinden. Reaktionen på resultatet falder prompte for regnbuemor og jeg, som får set pinden først. Vi er tydeligt skuffede. Der er kun en streg. Regnbuemors kæreste kigger den efter og kan konstatere, at den er negativ. Øv, øv, øv.

Hvor er det bare pisse irriterende. Vi vil så gerne have det barn. Jeg bliver rigtig ærgelig, men tænker lynhurtigt, at nu må jeg bare fokusere på næste sprøjteshow. Jeg prøver at regne mig frem til hvornår der mon igen er æg, imens regnbuemor og hendes kæreste stadig snakker om resultatet. Langsomt går det op for mig, at regnbuemor faktisk er super skuffet. Mere end sidste gang, tydeligvis. Jeg finder det interessant, hvordan vi reagerer forskelligt. Jeg ved at vi ønsker det barn lige meget og jeg ved at vi er skuffede begge to, men hvor er det egentlig interessant, at jeg sidder og tænker på næste omgang og ikke giver mig selv lov til at blive skuffet, mens regnbuemor tydeligt håndterer sin skuffelse. Der er jo intet facit på følelser og hvordan man reagerer på dem, men jeg tror svaret ligger i, at det er regnbuemors krop, der bliver startfeltet for barnets liv. Det er hende der skal mærke graviditetens glæder og ubehageligheder på sin krop. Hun har et helt andet lag af denne proces, hun skal forberede sig på, end jeg. Jeg ved hun føler forandringer i sin krop, når vi har insemineret. Det kan meget vel være psykisk og det kan også være det bare skyldes, at hun nu er mere opmærksom på sin krop, men det er altsammen med til at bygge en tanke, om mulig graviditet, op. Jeg har jo ikke nogle fysiske ting, ved min krop, jeg kan gå og bemærke og tillægge, en graviditet, som grund.

For at runde hele denne dag af, så er vi alle tre skuffede, men vi må op på hesten igen. Vi har truffet en beslutning om, at fortsætte det vi har gang i, men samtidig tage kontakt til lægen, for at høre om vores muligheder, for at få undersøgt om vi er i stand til at få børn.